Om VildeSvend

Om VildeSvend

Her kan du læse om kampagnen VildeSvend

Naturen har trænge kår i Danmark og tusindvis af både dyre- og plantearter er i fare for at uddø. 

I februar 2021 kickstartede miljøminister Lea Wermelin derfor konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Konkurrencen går ud på at give biodiversiteten en hjælpende hånd. Konkurrencen løber frem til udgangen af 2022. Vinderen bliver kåret af et dommerpanel, der ud over miljøministeren består af biolog Morten DD Hansen, museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus. Vinderkommunen vil, foruden den ærefulde titel, modtage en præmie til en værdi af 1 million kr. til at gennemføre et VILDT naturprojekt i kommunen.

Du kan læse mere om konkurrencen, Danmarks Vildeste Kommune her

 

VildeSvend er Svendborg Kommunes biodiversitetskampagne, der har til formål er at sætte fokus på, at biodiversiteten er presset. 

Kampagnen indkluderer en række kommunale initiativer, der blandt andet omfatter omlægning af driften af grønne områder. 

Men hvis vi skal nå i mål med at rede biodiversiteten, er det vigtigt, at vi får så mange hænder med som muligt. Det er vigtigt, at både borgere, virksomheder, lokale institutioner og Kommunen går sammen om, at ændre både  vores adfærd, men også vores tilgang og forståelse af naturen.

Derfor fokuserer kamagnen i høj grad på information og vidensdeling. Både borger til borger, men også mellem Svendborg Kommune og borgerne.